onsdag den 3. oktober 2012

Velgørenhedsauktion for Kræftens Bekæmpelse 2012

Jeg, billedkunstner Lotte Kjøller, har doneret dette billede til velgørenhedsauktion for Kræftens bekæmpelse. Byd på det på Lauritz.com og støt samtidigt et godt formål.

'Knæk Cancer' auktion på TV2
Igen i år støtter Lauritz.com Kræftens Bekæmpelses store indsamling i oktober måned. Denne gang i Danmarks største indsats mod kræft. I samarbejde med TV2 lancerer Kræftens Bekæmpelse i uge 43 en ny kampagne under navnet Knæk Cancer. Der vil i hele ugen være fokus på kræft i en lang række af TV2s programmer. Lauritz.com har igen i år æren af at være samarbejdspartner med en omfattende velgørenhedsauktion. Ugen afsluttes med et stort indsamlingsshow lørdag d. 27. oktober.
Alle donationer vil være på auktion hos Lauritz.com. Både hammerslag og salærer går selvfølgelig ubeskåret til formålet.

Auktionernes tidsplan
Auktionerne begynder d. 17. oktober og løber ca. 10 dage frem. Nogle auktioner afsluttes gennem indsamlingsugen under TV2's Go' Morgen og Go' Aften Danmark. Andre afsluttes under Vild med Dans fredag i indsamlingsugen. Men flertallet af auktioner udløber under Kræftens Bekæmpelses kulminerende Knæk Cancer indsamlingsshow på TV2 lørdag d. 27. oktober kl. 20.

Eksponering af donation
Lauritz.coms velgørenhedsauktion er en integreret del af Knæk Cancer ugen. Udvalgte effekter og oplevelser bliver således eksponeret og omtalt af Lauritz.coms adm. direktør Mette Rode Sundstrøm i udvalgte TV2 programmer i indsamlingsugen. Dette sker bl.a. i Go' Morgen og Go'Aften Danmark samt i ugens særlige udgave af Vild Med Dans. Endelig omtales auktionerne af værterne under det afsluttende TV-show lørdag d. 27. oktober

Kulturnat og Guiness Record d. 12/10-12 i Dansk Forfatterforening, Kristianshavn, Kbh.


Kom og oplev Dansk Forfatterforenings bevaringsværdige og fredede lokaler tabseret med antikke malerier der udgør væggene. 40 skønlitterære forfattere læser op i hver ca. otte minutter fra deres stærkeste bøger i  alt 24 timer. Vi skal herved opnå at komme med i Guiness Rekordbog i maratonoplæsning. Jeg Lotte Kjøller læser selv op af mine digte og præsenterer en helt ny børnebog "Han kom om Natten" der udkommer på Unitas forlag kl. 13.32 til 13.40. Vi illustratorer tegner begivenheden i hver 45 min hele aftenen. Der kan hygges og man kan købe bøger dirrekte af forfatterne. Alle er velkomne.
Sted: Dansk forfatterforenings lokaler, Strandgade 6 på Kristianshavn, 1401 Kbh. K kl. 18.00-24.00.

tirsdag den 2. oktober 2012

Første Censurerede Artmoney Udstilling i Danmark i Galleri Bredgade 22, Kbh 2012


For første gang siden artmoney begyndte for 15 år siden afholdes en censureret udstilling. Jeg, Lotte Kjøller, er blevet accepteret til at udstille artmoney på den første Cencurerede Artmoney Udstilling i København, 2012 nogensinde. Vi udstiller i "Bredgade 22" med den absolut bedste beliggenhed på den prestigefyldte gallerigade i hjertet af København. Dette showroom er eksponeret mod trafikken af professionelle kunstsamlere og talentspejdere fra hele verden. Udstillingen foregår i Galleri Bredgade 22, Bredgade 22, København. Udstillingen repræsenterer 47 kunstnere fra forskellige lande med hver 20 originale artmoney kunstværker i 12x18 cm til en fast kurs på kr. 200 + moms. Ferniseringen er åben for alle Søndag den 14. oktober, kl. 14-16. Harmonika v. Knud Grumløse. Udstillingsperiode: 15. oktober – 31. oktober, 2012.  Udstillingen har åbent hver dag i udstillingsperioden kl. 12-17 eller efter aftale. Galleri Bredgade 22: www.bredgadecph.dk  Artmoney: www.artmoney.org 

Udstillerne er:
A.C.Rosmon, Ane Marie Foget, Anne-Mette Lehrskov, Annette Graae, Annette Steinhart, Astrid Scherrebeck, Begitte Lynge Andersen, Berit Faber, Birthe Lindhardt, Cecilia Setterdahl, Dorte-Maria Kræmmer Møller, Flemming Holmgreen, Frank Gyjho, Frank Tomozy, Gerardo Palma, Hanne Charlotte Rosenmeier, Hanne Matthiesen, Hiromi Komatsu Kraemmer, Jan Klein, Jane Duncan Kielberg, Jeff Ibbo, Jens Nyboe Christensen, Jette Botschinsky, Jonas Molbæk, Karen Degn, Karen Sennefelder, Kirsten Skovfoged, Klaus Samsøe, Lars Kraemmer, Lena Tvede, Lis Severin, Lise Eiler, Liset Van Dommelen, Lotte Kjoeller, Louise Cristensen, Mariane Lyngsø, Mette Munch, Patricia Grönblad, Pernille Krogh, Peter V. Nielsen, Ray Tapajna, Sam Renseiw - Thomas Wiesner, Sara Shirinzadeh Dastgiri, Sonja K. Oldin, Stine Juul, Tove Rabek, Vike Pedersen og Vivi Bendixen.