lørdag den 21. december 2013

Lotte Kjøller holder fødselsdagsudstilling i Skovlunde Kulturhus med Ballerup Kunstforening 11. januar – 2. februar 2014


 

Fernisering lørdag d. 11. januar kl. 13 - 14. Udstillingen er åben til kl. 16. Åbent i weekender kl. 13-16. Indgang 2, Skovlunde Kulturhus, Bybjergvej 8, 2740 Skovlunde.

Billedkunstner og skulptør
I anledning af min 48 års fødselsdag holder jeg fødselsdagsfernisering d. 11 Januar i Ballerup Kunstforening. Jeg vil derfor gerne invitere alle de jeg kender og som har lyst til at kigge forbi. Der vil være 10 % på salg den dag.
 
Januar måneds udstiller er en meget alsidig kunstner, idet Lotte Kjøller skaber kunst i akryl på lærred, collage, akvarel, tegning, litografi, lyrik, illustration og skulptur. Kunstneren er født i 1966, og hun bor i Vanløse, hvor den daglige arbejdsplads også er. Lotte er kristen, og det afspejler sig på forskellig vis i hendes kunst. Vi må ”gå på nåle” for at opnå vore ønsker i livet, og komme styrket/ voksne ud derfra – og ind i Guds evighed, præcis som H.C. Andersen skildrer det i ”Den lille Havfrue”. Det viser kunstneren i sin brug af motiv, farvens højde, dybde og virkning. Lotte Kjøllers stil er abstrakt- ekspressiv med figurative kristne lag, og farverne anvendes symbolske med sprudlende guld- og sølvunderstregninger. I al sin kunst er det essentielt for kunstneren at fortælle en historie, hvis tema meget ofte er hentet fra dagligdagen og udtrykker fællesmenneskelige stemninger og følelser. Denne inspiration vil beskueren også kunne genkende i de smukke skulpturer, udført i stentøjsler og chamotte, som Lotte Kjøller også vil udstille. 

Kunstnerens egentlige debut fandt sted i 1995 ved Kunstnernes Efterårsudstilling i København, men
allerede før det tidspunkt, havde Lotte stået i mesterlære hos billedkunstneren Jeff Ibbo. Sidenhen gik turen bl.a. til École Des Beaux Artes i Paris, hvor der også blev tilføjet nye, kunstneriske elementer.
Lotte Kjøller har udstillet mange steder både i Danmark og i udlandet bl.a. kan nævnes
”Cobrarummet”- Kunsthal Sofienholm, Politikens Hus, Brandts Klædefabrik, Gallery Gathering-
N.Y.,ARTicle-Birmingham, Than Mór Mail Art Museum-Ungarn og Ino-Cho paper Museum-Japan.
Lotte Kjøller er medlem af: BKF – Billedkunstnernes Forbund. DF – Dansk Forfatterforening, illustrator + lyrikgruppe. KKS – Kvindelige Kunstneres Samfund.

fredag den 29. november 2013

Temaauktion om H.C. Andersens lille Havfrue på Lauritz.com i Kolding med Lotte Kjøller 2013


Igen i år holder Lotte Kjøller temaauktion på Lauritz.com. Denne gang er værkerne nøje udvalgt til ære for H.C. Andersens år med et tema om "Den lille Havfrue". Ved hvert værk kan kunstnerens egne tanker om tilhørsforholdet til temaet læses og spores. Lotte Kjøller har gennem de sidste 2 år arbejdet med temaet om "den lille Havfrue" af vores H.C. Andersen i forbindelse med en vandreudstilling der netop kører nu. Auktionen lægger sig op ad den udstilling Lotte Kjøller har på kunstmuseet H.C. Andersens hus netop i disse dage fra 6/12 til ind i 19 Januar. Auktionen foregår fra fredag d. 29/11 til og med 13/12 2013.

Byd her: www.lauritz.com og find det under temaauktioner

ARTISTTALK:
D. 7/12 kl. 12 vil Billedkunstner Lotte Kjøller i dialog med Kunsthistoriker mag.art Lise-Lotte Blom fortælle om de udstillede værker i Kolding og sit virke som kunstner. Der vil også være mulighed for at byde på værkerne. I forbindelse med Lotte Kjøllers tema-auktion Havfruer hos Lauritz.com Kolding, der finder sted fra fredag den 29. november til og med fredag den 13. december afholdes dialogomvisning v. Lise-Lotte Blom, kunsthistoriker, mag.art. og Lotte Kjøller, kunstneren selv Lørdag den 7. december, kl. 12.00. Alle er velkomne. Adr.:  Lauritz.com Kolding, Trianglen 20, Kolding.
 

søndag den 24. november 2013

Kunstudstilling med kunstnergruppen Havfruer og -frøkner på H.C. Andersens Hus i Odense 2013-14

 FERNISERING DEN 6. DECEMBER KL. 16! GRATIS ENTRÉ.
Havfruerne udstiller i H.C. Andersens Hus fra den 6. december 2013 - 19. januar 2014, åbningstider 10-16. Adressen er Bangs Boder 29, 5000 Odense C

I år er det hundrede år siden, at Edvard Eriksens skulptur "Den lille Havfrue" fandt sin plads på Langelinie i København. Som fejring af jubilæet præsenterer H.C. Andersens Hus en udstilling af kunstnergruppen "Havfruer & -frøkner". "Havfruer & -frøkner" er en kunstnergruppe, som består af ni kvindelige kunstnere, der stilistisk og metodisk stritter i alle retninger. Det, de har til fælles, er imidlertid en interesse for og kunstnerisk undersøgelse af femininitet og køn. Kunstnergruppen anvender havfruens tvetydige univers som en form for linse, hvorigennem de kan belyse sider af femininitetens og kærlighedens væsen. På denne vis går de også i dialog med fortidens fremstillinger af havfruen, herunder også Edvard Eriksens og ikke mindst H.C. Andersens havfrue, med en række nye og vidt forskellige bud på, hvad det vil sige at være havfrue eller kvinde i dag. Kunstnerne er: Helle Bolther, Line Taarnberg, Lotte Horne, Josephine Ernst, Lotte Kjøller, Nina Hess, Annelise Jarvis-Hansen og Renate Borgen.

HAVFRUER OG -FRØKNER:
Havfruer og -frøkner er en gruppe på 9 kvindelige kunstnere fra tre generationer. Vi har hver vores udtryksform og baggrund, men fælles for os alle er lysten til at arbejde med udgangspunkt i kvindelighed som begreb. Som individuelle kunstnere har vi vidt forskellige tilgange til, hvad kvindelighed og køn er, og hvad det vil sige at være kvinde i dag. Vi arbejder med en bred vifte af kunstformer, såsom skulptur, fotografi, installation, performancekunst og både figurativt og abstrakt maleri.

Det, der adskiller vores gruppe fra andre kunstnere, der arbejder med kvindelighed, er, at vi bruger havfruen som symbol på dette emnes mange facetter og vinkler. Gennem tusindvis af år og på tværs af kontinenter har havfruen været en del af mytologi og folklore, hvor hun har været tillagt mange forskellige egenskaber og kvaliteter. Vi er inspirerede af den legendariske havfrue, såvel som H.C. Andersens eventyr, Den lille havfrue. Nogle af os ser havfruen som symbol på de forandringer, vi uundgåeligt må gennemgå i løbet af livet; for andre repræsenterer hun kærlighed, selvopofrelse, styrke og forførelse. For andre symboliserer hun den visdom og kraft, der er en del af ethvert samfunds udvikling, både for kvinde og mænd, unge som gamle.

Identitet er endnu en del af den symbolisme, vi finder i H.C. Andersens Den lille havfrue. Ikke alene forlader hun sit hjem og sin familie, men den pris, hun betaler herfor, er at bytte sin karakteristiske stemme for menneskeben og dermed ikke blot ændre sin skæbne, men også sin krop. Nu står hun over for den store udfordring at skulle finde sin plads i et fremmed land og samtidig forsøge at holde fast på sin egen identitet. Dette dilemma kan på mange måder overføres til de problemstillinger, vi står over for i dag, hvor man konstant må værne om sin egen identitet i en globaliseret verden, der er i evig forandring.

I nogle myter svømmer havfruerne op til skibene og lokker sømænd til at springe ned i det dødbringende hav ikke blot med deres skønne sang, men også med deres seksualitet, hvor den lille havfrue hos H.C. Andersen skildres som en uskyldig, ung pige, der ofrer alt for kærligheden. Disse modsættende versioner åbner op for det luder/Madonnakompleks, der er et højaktuelt emne i nutidens diskussion om kvindelig identitet.

Da vores gruppe består af kvinder i alderen 27 til 69 år, repræsenterer vi både havfruer og -frøkner, som hver har sit eget perspektiv og oplevelse af, hvad det vil sige at være kvinde i dag. Dette gør os i stand til som gruppe at male et nuanceret og mangfoldigt billede af, hvor kvindeligheden står i dag, og hvor den er på vej hen. Se mere: http://museum.odense.dk/museer/hc-andersens-hus/kalender/havfruer-froekner

I KUNSTAVISEN 6 dec. af mag.art.Lise-Lotte Blom:

Den lille Havfrue som inspiration
Vandreudstillingen Havfruer & Frøkner når fredag den 6. december kl. 16 til H.C. Andersens hus i Odense, hvor den kan ses frem til 19. januar 2014. Edvard Eriksens skulptur Den lille Havfrue på Langelinie i København fejrer 100 års jubilæum i år. Som markering af jubilæet præsenterer H.C. Andersens Hus udstillingen af kunstnergruppen Havfruer & Frøkner. De 9 kvindelige kunstnere fra 3 generationer har alle haft lyst til at arbejde med udgangspunkt i kvindelighed som begreb. Også set i lyset af H.C. Andersens havfrue. Især to af de 9 kvinder  lader det lyriske og eventyrlige men dog også barske være et gennemgående træk. De 9 kunstnere er: Anna Laurine Kornum, Annelise Jarvis, Helle Bolther, Josephine Ernst, Line Taarnberg, Lotte Kjøller, Renate Borgen, Nina Hess og Lotte Horne.
Lotte Hornes værker har et fabulerende drømmende indhold både med reference til teaterverdenen (Som man behager) og til den barske virkelighed (installationen Havfrue-sko med blod) refererende til H.C. Andersens Den lille havfrue fra den sidste aften/bryllupet, hvor hun danser så fødderne bløder).
Lotte Kjøller har i en række billeder levet sig ind i den lille havfrues verden. Dette ses på udstillingen i H.C. Andersens Hus i det store (150 x 120 cm) billede Havskum, akryl og guld på lærred, hvor længsler og drømme får udtryk gennem et brus af netop havskum.
Kjøller har kædet H.C. Andersens eventyr Den lille Havfrue sammen med egen opfattelse af H.C. Andersen og hans forhold til kvinder. Ligesom hun har nærlæst eventyret og visualiseret tanker og forestillinger. Hun har yderligere udført en række værker med temaet Den lille Havfrue, der alle kan ses og erhverves hos lauritz.com Kolding frem til 13. december.
Der afholdes dialogomvisning i Kolding i den store udstilling af billeder og skulpturer af Lotte Kjøller hos lauritz.com, Trianglen 20, 6000 Kolding
Lørdag den 7. december, kl. 12.00 v. Lise-Lotte Blom, mag.art. og Lotte Kjøller, kunstneren selv
Foto
Lotte Kjøller, f. 1966
Havskum
Akryl og guld på lærred, 150 x 120 cm
Vises i H.C. Andersens Hus til 19. januar 2014
Lise-Lotte Blom 
Vi sir tak til Lise-Lotte!
Med venlig hilsen Kunstnergruppen Havfruer og frøkner



Se venligst vores hjemmeside
Havfruer & frøkner/
www.havfruer-froekner.dk

Adr:
H.C.Andersens Hus
Bangsboder 29, 5000 Odense C
www.museum.odense.dk
Den 6.12.2013 – 20.1.2013
Åbningstider: tirsdag-søndag kl.10-16
Fernisering torsdag den 6.12.2013 kl. 16-18


onsdag den 23. oktober 2013

Lotte Kjøller udstiller på Censureret Udstilling i Väsby Konsthall i Sverige


Da jeg har fået 3 værker med på den censurerede 30x30 udstilling i Väsby Konsthall i Sverige vil jeg gerne invitere alle der er på disse kanter til fernisering Lørdag d. 26 oktober 2013 fra kl. 12-16. Udstillingen varer til 17 November. Väsby Konsthall  ligger: Optimusvägen 12 B, 194 34 Upplands Väsby i Sverige. Site: www.vasbykonsthall.com

Hilsen Billedkunstner Lotte Kjøller

søndag den 29. september 2013

Havfuer og frøkner invaderer Galleri Labr i Roskilde 2013




Hvis du ikke nåede at se den smukke udstilling med Havfuer og-Frøkner på Københavns Rådhus hal kan du nå det endnu. Udstillingen flyttes til Galleri Labr, hvor vi er 9 kvindelige kunstnere, der giver hvert vores syn på temaet: Havfruen. Galleriet ligger Vindeboder 1 i Roskilde (ved Vikingeskibsmuseet). Vi har fået meget ros for udstillingen og fået både Radio 24syv, Tansanias president og avisernes bevågenhed. Der er fernisering Lørdag d. 5/10 kl. 11-16 hvor der vil være vin, hygge og Nina Hess vil opføre sin Havfrueperformance.
Kunstnerne er: Helle Bolther, Line Taarnberg, Lotte Horne, Josephine Ernst, Lotte Kjøller, Nina Hess, Annelise Jarvis-Hansen og Renate Borgen.

Med venlig hilsen Kunstnergruppen Havfruer og frøkner

se venligst vores hjemmeside
Havfruer & frøkner/
www.havfruer-froekner.dk

GALLERI LABR
Vindeboder 1, 4000 Roskilde
www.gallerilabr.dk
Den 5.10. - 10.11.2013
Åbningstider: tirsdage-fredage kl. 11-17,
lørdage,søndage kl. 11-16
Fernisering lørdag den 5.10.2013 kl. 11-16

www.havfruer-froekner.dk           www.Lk-kunst.dk

Lotte Kjøller deltager i The Female Projekt. The ARTicle Gallery, Birmingham, England 2013.


Jeg, billedkunstner Lotte Kjøller, deltager i et kunstværk med kurator Emma Leppington og udstilles i The Female Projekt. The ARTicle Gallery, Birmingham, England med ovenstående billede "The Sixth Sense".

torsdag den 8. august 2013

Kunstnergruppen "Havfruer og Frøkner" udstiller til ære for "Den lille Havfrues jubilæum" i Københavns Rådhus sept. 2013



Kunstnergruppen "Havfruer og frøkner" består af 9 kvinder fra 3 generationer - den yngste er 28 år og den ældste er 70 år. Fælles for os alle er at vi arbejder ud fra et kvindeligt perspektiv.
Vi gik i vinteren 2012 sammen om et projekt der arbejdede hen imod en udstilling i 100 året for opsætningen af billedhuggerens Edvard Eriksens skulptur af H. C. Andersens "Den lille Havfrue". Kunstnerne i gruppen arbejder med medier som maleri, foto, skulptur, performance og installationer. Nogle af kunstnerne i gruppen tager udgangspunkt i kroppen, mens andre arbejder med et fabulerende fortællende malerisk sprog. Fælles for os alle er behovet for at arbejde med "det kvindelige" som udtryk!

Ved åbningen af denne vandreudstillings første sted Københavns Rådhushal d. 18/8 kl. 14, VIP kl. 13, vil Københavns borgmester holde tale, og der vil være performance-oplæsning fra "Den lille Havfrue" af H.C. Andersen ved skuespiller Lotte Horne. Der vil des uden være danseperformance ved Nina Hess og musikalsk underholdning med akustisk guitar og sang ved Sofie Karoline.

Kunstnerne er: Helle Bolther, Line Taarnberg, Lotte Horne, Josephine Ernst, Lotte Kjøller, Nina Hess, Annelise Jarvis-Hansen og Renate Borgen.


Med venlig hilsen Kunstnergruppen Havfruer og frøkner

se venligst vores hjemmeside
Havfruer & frøkner/
www.havfruer-froekner.dk

Udstillings perioder:

Rådhushallen
Københavns Rådhus
Rådhuspladsen 1, 1550 København V
Den 18.09 – 27.09.2013
Åbningstider: mandag–fredag kl. 9-16. Lørdag 9.30 - 13
Fernisering onsdag den 18.09.2013 kl. 14-17

13.00 Åbning for indbudte gæster
    13.05 Borgmester Pia Allerslev byder velkommen
    13.10 Line Taarberg.. formand for HOF ..byder velkommem
    13.15 Lotte Horne læser fra "Den Lille Havfrue"
    13.20 Borgmester Pia Allerslev erklære udstillingen for åben
         og byder på forfriskning rådhus pandekage og drinks
    14.00 Åbnes for publikum
    14.30 Ninas Hess ..performance med musik
    15.00 performance .. guitar og sang ..af Sofie ..annas søster..2 sæt
    17.00 slut..



www.havfruer-froekner.dk               www.Lk-kunst.dk

tirsdag den 6. august 2013

Legatophold på Hald Hovedgård ved Viborg i April og Sommerværksted på Solbakken Camping i Juli 2013


Her i foråret var jeg på 14 dages refugium - eller legatophold - på Hald Hovedgård udenfor Viborg. Hald er en Herregård hvor man kan gøre sig fortjent til ophold som illustrator. Jeg arbejdede med Artmoney imens jeg var der. Tre af dem kan ses ovenfor. Disse 3 er artmoney der særligt omhandler Halds historie om en ung pige, der skulle tvangsgiftes, men som forelskede sig i en soldat.


Her hen over sommeren har jeg rykket mine "teltpæle" op og taget malesagerne med på landet til Isefjorden, hvor jeg har en campingvogn. Her har jeg arbejdet med maleri i abstaktioner gengivet efter Solbakkens vilde natur og blomster på skrænten ned til Isefjorden. Her har man kunne finde mig og besøge mig og opleve en helt fin udstilling af kunst i teltet helt til 15 August.

onsdag den 12. juni 2013

Illustrationerne fra Dansk Forfatterforenings illustratorgruppe udstilles Ørestad, Amager 2013


I Bibiana Danmark og på Ørestad Bibliotek er vi glade og stolte over at kunne præsentere denne originale udstilling af nogle af Danmarks ypperste børnebogsillustratorer og forfattere. Udestillingen kan opleves på Ørestad Bibliotek og i Bibiana Danmarks lokaler i VM-bjerget, Ørestads Boulevard 55, 2300 Kbh. Nær ved metro- og togstation i Ørestad. Man-fre kl. 10-18, lørdag kl. 11-16, gratis.

Udstillingen består af originale kunstværker og tekster fra antologien "Skrædder i Helvede", et fælles bogprojekt mellem illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, Forfatterskolen for Børnelitteratur og Dansklærerforeningens forlag.

Vi vil gerne fejre udstillingen med dig på åbningsdagen på Ørestad Bibliotek.

Vi holder åbent hus arrangement fr kl. 15-17 og ønsker på åbningsdagen at gøre udstillingen til et møde mellem børn, lærere og organisationerne.

Venlig Hilsen Billedkunstner og illustrator Lotte Kjøller


tirsdag den 28. maj 2013

"Maritime Spejlninger, Ringe i Vandet". Lotte Kjøller og kunstnergruppen Cirklen udstiller på Marstal Søfartsmuseum, Ærø i Juni og Juli 2013


 
Fernisering 31.5.2013 kl.15. Alle er velkomne. Udstillingen kan ses til 31.juli.   på opdagelse i Cirklen og find de forskellige stilarter og retninger og måske osse noget nyt. Cirklen er en udstillingsgruppe med maleri, skulptur, foto, tekstil og grafik, hvis kunstnere alle kommer fra Kunstnerforeningen af 18.november, som blev stiftet til ære for Bertel Thorvaldsen i 1843 og er den ældste kunstnerforening i Danmark, mødested for mange slags kunstnere, osse i dag. Cirklens medlemmer har hver deres udtryk, fra det helt abstrakt ekspressive over i semi abstrakt, landskabs fabulerende, til figur fantasi,  og endelig neo- naturalister. Udstillerne på Marstal Søfartsmuseum, arbejder denne gang med temaet Maritime Spejlninger, Ringe i Vandet.
 
Kunstnerne er: Birgitta Hallberg, Bodil Krogh, Eva Nedergaard, Jette Botschinsky, Lotte Kjøller, Maria Bloch, Mette Vallentin, Mogens Høver, Peter Steen Haugan, Peter Tang, Ulla strand og Winnie Vöge.
 
God fornøjelse!
 
Hilsen Lotte Kjøller



Cirklen: www.artcirklen.dk




 

fredag den 22. marts 2013

Velgørenhedsauktion "Kunst i Påsken 2013", Frederiksberg



Udstilling / velgørenhedsauktion
28.marts - 5.april 2013 Auktion afsluttes d. 8. april i Metronomen. Godthåbsvej 33 . 2000 Frederiksberg. Fernisering Onsdag d. 27/3 kl. 15. Udstillingen åbnes af kulturminister Per Stig Møller. Musik af Jens Søndergaard (saxofon) og Thomas Bornø (Piano).

De 126 udstillede kunstværker doneret af kunstnere og Danske Bank sælges på nettet til fordel for Rotary klubbernes hjælpeprogram i Kenya. Der kan i hele udstillingsperioden bydes med på www.lauritz.com. Køber- og sælgersalær samt hammerslagsgebyr doneres af Lauritz. Hele indtægten fra auktionen går ubeskåret til formålet. Netauktion begynder d. 27. marts og udløber d. 8. april.

Kulturweekend: Hillerød Kunstdage 2013

Kulturnat i Hillerød fra 8-10 Marts. Du finder os i Galleri Art Danmark, Slotsgade 5, st. Hillerød. Tlf: 40200031