Jeg, Lotte Kjøller, deltager i en udstilling på et velrenommeret galleri i Berlin sammen med andre artmoney kunstnere fra Danmark. Den finder sted 27. august – 25. september, 2011. Galleriet hedder Dadapost, og findes her: www.facebook.com/optipism
Udstillingen er baseret på ”det optipistiske manifest” skrevet af
redaktøren bag kunstmagasinet, Afart: http://www.afart.dk/forside/forside. Det betyder at man skal finde inspiration i manifestet til de artmoney
man skaber til udstillingen!
Det Optipististe Manifest:
Optipismen er det gudgule og det bitterblå: rastepladsen for de rastløse. Hvor optimismen styrker dig i troen på dine egenskabers uendelighed, din særegne identitetsforankret individualitet, mulighederne for at præge verdensgangen under en galoperende globalisering, og valgene, der i deres indbydende mangfoldighed lægger verden for dine fødder. Troen på selvet er ikke til at tage fejl af, dertil er dens hastighed for insisterende, og uimodsigelig. Det uskønne er blot relativt skønt, uskadeliggjort, som mellemrum mellem vores bogstaver og intervaller mellem toner, og således lever vi: i rasende glæde. Pessimismen er der ingen plads til, men den er der. Frygten, hadet, og det overfladiske tiltager, befæster sig i tiden der er gået, for den vender aldrig hjem igen. Dig, det inde, og de andre, er det overvægtige bæst med de månemættede nætter, og den gale millionær, hvis tørst efter mere er en utrøstelig trang. Frustrationen malker risikoen som en savlende sjakal, mens mulighedernes overflod underholder kedsomhed. Ingen aner hvad der er vigtigt og forkert: kunstneren hænger sig i velvære: Held og lykke om halsen. Ambivalensen er hvor vi lider, liderligt. Den forvrængede tilstand der er i evig bevægelse. Forandring. Forveksling. Tilværelsen, hvor tvivlen kommer til gode, altid afventende ved din side, roligt, tilbagelænet, hvor dine dage er talte, om du lever eller dør. Nærværet er her også, men det er ikke dit, nærvær, det er den eneste enes, og de eneste manges. Vores, deres, jeres: hvor mandens levebrød har forvandlet sig til kontinuerlige snacks – selvet er splintret i den fragmenterede samtid: aldrig har det stået stærkere! Natten er en færdig fryd, en tidsmaskinelimousine, svæver imellem det gudgule og det bitterblå, optimisme pessimisme optipisme, og således har du optipisten: Vi har ingen tid, men vil finde den alligevel, uden at tænke på os selv. Vi ses! Hilsen Billedkunstner Lotte Kjøller Site: www.Lk-kunst.dk. Se min blog og nyhedsbrev:http:www.Lk-kunst.blogspot.com. Se mailisten, der får sendt Nyhedsbrevets indlæg:http://groups.google.dk/group/Lk-kunst_dk. Tilmeld/Afmeld Nyhedsbrev, opgiv din mail her: Lk@Lk-kunst.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar